Den Store Medierevolution 2008+
Torsdag 13.03.2008
Kunstakademiets Arkitektskole, midt på det historiske Holmen, var torsdag den 28. februar rammen om Den Store Medierevolution. En overvægt af virksomhedsledere og professionelle inden for digitale medier havde taget imod Børsens og In2medias invitation. Og de fik en eftermiddag præget af talere, som ikke kun i ord men også i lyd og billeder gav dedikerede bud på ny, revolutionær mediebrug.
Talerne var: Andreas B. Iversen, Adm. Dir., In2media Henrik Dahl, Ph.D. og Chefanalytiker, explora Leif Beck Fallesen, Chefredaktør og Adm. Dir., Børsen Keld Strudahl, International Marketing Director, Carlsberg Group Thomas Stokholm, Journalist og Adm. Dir., Brandzation Tim Vang, Teknisk direktør og medstifter, MyC4 Thue Christiansen, Country Manager, Electronic Arts Denmark & Norway
Emnerne Talerne repræsenterede seks forskellige brancher og havde seks forskellige historier at fortælle. Tilsammen kom de rundt om alt til lige fra sociale netværk, medieforbrugsvaner og skræddersyede nyheder over UGC og Brand Channels til online investering og gaming som massemedie. Der var bred enighed om, at Den Store Medierevolution bliver drevet af revolutionære, som tør udfordre konventioner og afsøge nye grænser i medielandskabet. Konklusionen Den Store Medierevolution har slået porten op til nye branding- og forretningsmodeller. Men ikke alle har garanti på kommerciel succes. Derfor var budskabet og konklusionen for dagen også, at succes kommer kun med relevans og involvering. Og fra stemningen under pausen og efter konferencen at dømme var der bred enighed hos tilhørerne.
Hos In2media glæder vi os til at se, hvilke medierevolutionære tiltag der vil se dagens lys inden næste års konference.
|
tilbage
|