Join our team

Senior UX Consultant

In2media arbejder med forretningsudvikling gennem brugercentreret design. I den forbindelse søger vi en Senior UX konsulent, der kan indgå i vores bredt favnende UX-gruppe og være drivende kraft på en række af vores spændende og fagligt udfordrende projekter. Du skal have det godt med at indtage en form for produktejer-rolle, hvor du både har ansvar for procesdesign, for udformning af koncepter og tværgående oplevelser, men i høj grad også for den strategiudvikling, der uundgåeligt finder sted, når man arbejder med produkter og services, der griber ind i folks hverdag. Du skal kunne indtage et rum og være god til at formidle dine pointer.

 

SOM SENIOR UX KONSULENT ER DINE ARBEJDSOMRÅDER

  • Innovativ brobygning mellem forretning og brugernes behov/adfærd.
  • Sikring af et strategi- og indsigtsdrevet fokus hele vejen gennem designprocessen.
  • Vurdering og facilitering af metoder og processer i forhold til kunde og projektets karakter.
  • Håndtering af beslutningsproces og opbygning af argumentation i forbindelse med valg, der løbende skal træffes i et projekt eller en proces.
  • Tilrettelæggelse og afvikling af analyserelaterede aktiviteter.
  • Udformning af en konceptvision, et koncept og den præmis, det bygger på.
  • Specifikation af interaktionsdesign og indholdsstruktur gennem skitser, wireframes, dialog med udviklere og/eller andre former for prototyping-arbejde.

 

FAGLIGT

Du har en relevant uddannelse inden for UX, kommunikation eller IT og minimum 3-5 års bureauerfaring i lignende stilling. Du har stærke kompetencer indenfor udvikling af kreative og innovative løsninger – gerne indenfor produkt/service-området.

PERSONLIGT

Du har stærke personlige egenskaber, er empatisk, ansvarsfuld og har en god forståelse for mennesker og teamwork. Du har en passion for sublime brugeroplevelser og elsker den faciliterende rolle, er effektiv, og kan bevare overblikket i en travl hverdag, hvor du ikke altid selv bestemmer dine deadlines. Du er engageret, igangsætter og initiativrig overfor kunder og kollegaer.

SEND ANSØGNING

Er du interesseret, så vil vi meget gerne høre fra dig – udfyld og send din ansøgning og CV her. Ansættelse snarest muligt. Spørgsmål til stillingen? Ring til In2media på 7022 1516 og spørg efter Jesper Arvidson.

OM BUREAUET

In2media har siden starten i 1994 udviklet sig til i dag at være et førende full-service digitalt bureau, der skaber stærke kommunikationsløsninger på tværs af alle digitale platforme. Ved at bygge bro mellem forretningsforståelse, innovation, design og teknologi sikrer vi, at vores kunders digitale tilstedeværelse spiller optimalt sammen og er effektivt integreret mod både den øvrige kommunikation og virksomhedens forretning.
I takt med nettets udvikling har vi skabt anderledes, banebrydende og udfordrende digitale løsninger. Det gør vi fortsat. Det ligger i hele vores natur at være nysgerrige og fremadskuende. Og derfor er vores varemærke oplevelsesbaseret digital kommunikation, der gør en forskel og giver effekt.